Frederiksberg by Night: Things You Might See

An exploration by night of Frederiksberg, a district in Copenhagen.
Where nature and architecture blend in a different way and reveal what you would not notice in daylight, but that you might see at night. A joint project with Lotte Bro Barnkob.
See all images here.

text by Katrine Flindt Christensen (Danish only)
"Frederiksbergs byrum: Det du ikke lige ser" er en opdagelsesrejse i en lille del af Frederiksberg – en opdagelse af byrummet i nattetimerne. Det du ikke lige ser, når du travlt kæmper dig hjem med indkøbsposerne fra Frederiksberg Centret, cykler af sted til opera i Søndermarken, spiser stegt flæsk i familiehaverne eller dingler hjem fra indre by.

Frederiksberg er en særlig ø i det lille hav, der hedder København. En ø der nærmest flyder oven på byen og på tiden med sin ganske særlige Frederikberg’ske stemning af store villaer med fundamenter fra den danske guldalder, teatre, caféer, pladser og haver af enhver slags.

Frederiksberg er folkelig, festlig, fornemt, og smager lidt af cigar, blomsterkasser og revy - af et sted hvor mange drømmer om at bo og kultivere sig. Vi, der ikke er så heldige at bo der, låner haverne til picnic, besøger centre
eller drysser rundt for at indånde stemningen. Frederiksberg har autoritet, autenticitet og sjæl.

Fotografierne af nattens Frederiksberg fremhæver de mange atmosfæreskabende elementer, der tjener som kulisser i byens strukturerede sceneri. Billederne indfanger lige netop det, jeg mener, når jeg siger, at Frederiksberg har sjæl.
Prøv selv, en sen nattetime, med sanserne åbne at gå en tur ned ad Frederiksberg Allé - Nordens Champs-Élysées. Væk din elskede og gå på måneskinstur i Søndermarken. Brug lidt ekstra tid på arkitekturen, når du venter på metrotoget, og gå om bagved de bygninger og pladser, som du tager så selvfølgeligt som brugsgenstande i denne bydel. Gå ud og oplev den natur, der ufortrødent tager plads mellem forretninger, pladser, veje og husblokke. Se, hvordan alle de aldrende bygninger, skulpturer og anlæg blander sig med ny arkitektur i det moderniserede byrum.

Opdagelsen af Frederiksbergs byrum er ikke blot postkort fra et byrum. Det er også en invitation til dialog; en påmindelse om at vi skal sanse verden omkring os og opdage den skønhed og den historie, der ligger lige rundt om hjørnet, i haven, lige nede på pladsen... på Frederiksberg.

 

LISE BALTZER

Home
Hjemstavn (Revisited)
She Was Split Between Desire and Destruction
Images
Neighbours
Frederiksberg by Night: Things You Might See
Don’t touch life in the pond
This is Africa